Vægskabet som Carl August flygtede igennem natten mellem den 22. og 23. december 1949. Ved at tage bagbeklædningen ud og grave igennem væggen, fik han adgang til et aflukket hulrum under en trappe, hvor han havde fred til at grave tunnelen, som gav ham adgang til friheden.
Tunnellen som Carl August gravede på 11 måneder og flygtede igennem. Friheden varede dog ikke længe.
Med stort snilde snittede Carl August ansigter og kroppen i toppen af disse blyanter og farvelagde dem efterfølgende. Mange af dem forestiller kendte personer som Josephine Baker og Charlie Chaplin.
Carl August formåede ikke kun at grave tunneller og male og tegne. Hans kunsthåndværk bestod også af fint udførte dukker som denne på illustrationen.
Et smukt udført maleri af Carl August Lorentzen, forestiller et familiemedlem.
Et par familiemedlemmer arbejdede i teaterbranchen som scenografer. En dag introducerede de Dirch Passer og Carl August for hinanden.
2 gange giftede Carl August sig med Lona, hans kusine, som han legede med som barn. Flere illustrationer i bogen afbilder de to børn sammen i Københavns gader.